onsdag den 11. november 2009

Nu er jeg bibliotekar - øøøj!

Så er den der - virkeligheden, hele vejen rundt! Decimalsystematisk ordning - inkl. lokale variationer i de fysiske placeringer. Vidunderligt søde kolleger, der viser masser af overbærendhed - og biblioteksbrugere. Biblioteksbrugere i alle afskygninger og med alle mulige behov og spørgsmål.

Jeg er vild med det!

Musik? Nada! Er lige flyttet og sidder i flyttekasser ud over det hele!

onsdag den 30. september 2009

Faaborg!

Så starter trin to på min tur mod bib 2.0. Jeg flytter til Faaborg så snart som muligt, det er dér jeg har fået job. Så lige nu er der dømt boligjagt, heldigvis er priserne ikke så opskruede som andre steder, men de er på den anden side heller ikke dykket - endnu. Så der er utroligt mange ejendomme til salg, det er med andre ord udpræget købers marked. Så med lidt tålmodighed burde det være muligt at finde et dejligt sted til en ordentlig pris, mere om det når det lykkes.

Jeg havde i weekenden den fantastiske oplevelse, at se mere end 350 bibliotekarer samlet på et sted! Det er forfærdeligt mange bibliotekarer. Man skulle næsten ikke tro, at de overhovedet bryder sig om at flokkes i sådanne lemmingeagte antal, men jo - fagligt landsmøde. Temaet var talent... eller mere nøjagtigt en hel masse snak om hvordan man kan gøre noget ved det, talentet altså. Der var foredrag ved uhyrligt succesfulde folk, om hvordan vi andre kan blive succesfulde. Der var workshops ved succesfulde folk, aktivt teater ved succ... Ok, nu skal jeg ikke blive "sur gammel mand" her, men faktisk har jeg bare lyst til at være det jeg er, der er nemlig det ved det, at jeg er ret godt tilfreds med det. Jeg syntes at det er en anelse anstrengende med den her optimeringskultur. Men, det var ærligt talt skide skægt og faktisk også ganske lærerigt! Hvis nogen fejlagtig antager at bibliotekaren er en grå typologi der ikke kan feste og fyre den af, så kom til landsmøde og få den myte punkteret! Med et brag!

Tid for lidt musik
Fandt et gammelt kasettebånd for lidt tid siden. Et AGFA FeI-S 60 minutters optaget den 02-10-86 med dolby C. På det bånd optog jeg i 1986 Augustus
Pablo, Original Rockers pladen: http://www.roots-archives.com/release/2776. Det er sød musik i ørerne for enhver dub reggae aficionado det her! Pladen fandt jeg i på Vejle bibliotek, som til forskel fra den by jeg boede i, havde et musikbibliotek. Men som skrevet har jeg jo været til bibliotekarforbundets landsmøde, og der mødte jeg en kollega der arbejder på Vejle bibliotek. Han fortalte mig en hårrejsende ting: Hele vinylsamlingen står stadig i kælderen... og et sted i den samling står sandsynligvis stadigvæk Augustus Pablo, jeg bliver helt svedt. Men også glad for at den og resten af den fantastiske samling er bevaret. Men jeg gad nu godt eje den skive!

Så hvis du derude har mod på at opleve noget af det sejeste dub reggae fra starten af 70'erne, dubbet af legenden King Tubby, med blandt andre Aston Barret på bass kendt fra indspilninger med Bob Marley and the Wailers, Burning Spear og mange flere, Robbie Shakespeare kendt fra sit samarbejde med Sly Dunbar, Black Uhuru med mange flere... så er det her noget af det bedste. Der er dømt ganjadub! Irie man!

fredag den 18. september 2009

Endelig, endelig

Jeg har fået job - et rigtigt ønskejob. Hvad og hvor vil jeg ikke røbe endnu. Men jobbet placerer mig i præcis de sammenhænge, som jeg allerhelst vil, web, it og undervisning.

Naturligvis er der nerver på nu, det er jo mit første job "på gulvtæpperne". Forstået sådan, at jeg altid har stået på et gulv i en produktion eller lignende, nu skal Kansas altså skiftes ud med "pænt afslappet". Det er lige så stort et skifte, som da jeg begyndte at studere for fem år siden
.

Det er en omblæst virkelighed, som jeg træder ind i. Hvis man for eksempel ser månedens Bibliotekspressen, så er Thomas Madsen-Mygdal igen ude med riven efter biblioteksvæsnet. Som sædvanligt er bibliotekerne totalt fortabt, og os i cyber har da totalt overhalet jer indenom -agtigt. Det værste, det er næsten den stående påstand om, at alle har adgang til det hele over nettet, hvorfor biblioteket lige så godt kan lukkes - hellere før end senere fornemmer man. Mygdal ved lige så godt som jeg, at fordi biblioteket betaler for adgangen til det "dybe net", så er der online adgang hjemmefra. Hvem filen har selv råd til at købe sig den adgang? Husk lige på, at i dag er viden, den ægte kvalificerede og anerkendte viden, penge værd. Det betyder at denne viden, i form af artikler, forskningsresultater, selv litteraturen og musikken, selvfølgelig ejes af nogen. Lukker biblioteket, så skal Mygal med andre ord op med pungen, hvis han skal bruge materialer der rummer anerkendt kvalificeret viden. Det samme skal den studerende, forskeren og alle de andre der er afhængige af valideret viden.

Mygdals indspark er dog ikke ganske irrelevant, den populistiske stil til trods. Bibliotekerne er naturligvis præget af den kultur, som de ansatte bærer. Det betyder, at selvom bibliotekerne rent faktisk var pionerer som offentlig webaktør i sin tid, så magter bibliotekerne ikke helt at kommunikere med de unge, der som fremtidens brugere risikere at gå tabt. Ungdommen udnytter en mængde kommunikationsplatforme, som bibliotekerne altså ikke har indoptaget. Sjovt nok var der ikke tvivl om, at biblioteket skulle have en telefon, da det blev muligt. Bibliotekerne skulle også have en hjemmeside, da det blev muligt. Men man kan ikke kommunikere med sin bibliotekar på messenger... selv om det kunne være muligt.

Men man kan så meget andet på et bibliotek. Og det glæder jeg mig til!

Læs artiklen her: Rearranging the deck chairs on Titanic

tirsdag den 9. juni 2009

Thats it folks

Ja, det er it og det er det! Specialet er afleveret for en uge siden og sårene er slikket efter den behørige og næsten uafrystelige sidste tur i byen med studiekammaraterne.

Naturligvis blev det heftigt til sidst, men slet ikke så ustyrligt presset, ingen "skrive hele den sidste nat" oplevelse her. Men fredag gav jeg mig alligevel til at revidere ca. 11 sider, de var ikke skarpe nok i mine øjne. Det kunne jeg have gjort for lang tid siden, men sådan er der så meget!

Vi er tilfredse med resultatet. Vi opstiller et problem, viser hvad vi vil gøre ved det, og det gør vi så. Længere er den dybest set ikke, kabalen gik op og nu er der bare det mundtlige forsvar. Ingen af os er vist i stand til at hidse os sådan rigtigt op til det, for mit eget vedkommende kan det sikkert gå hen og få konsekvenser...

Nu søges der så jobs og næsen er vendt mod fremtiden, hvad så? Det er umuligt at gætte på hvor man står om et år, men én ting er helt sikker, det ville være meget, meget rart med lidt sommerferie!

Men det betyder også at bloggen her - er slut! Det er "seventy three and out from here, big beard says' have fun!" Men dog skal der lige en vending ind her i opløbet om musikken:

Plademesse
Lørdag var jeg lige inde på plademessen her i århus og snuse. Købte ingenting, det jeg havde lyst til at købe lå mildest talt uden for budget. Men stemningen, typerne og hele det specielle leben var nu meget sjov at opleve igen. Jeg troede at de der hard core musiknørdtyper uddøde i 90'erne, det gjorde de ikke. Der er ikke helt så mange, deres hestehale er blevet lidt tyndere og noget grå idet, deres facon har ændret sig en del (de buler mere ud på midten) men de går i de samme skjorter og T-shirts som sidst...

Festivaller
En stor anbefaling må være at opleve Kresten Osgood og hvad er klokken. Det er det rene jazzcirkus, det er et uforudsigeligt og altid andeledes menageri. Beebop er for vindere!

Trænger du til at få bedre plads mellem ørerne, så nap lige en koncert med Ibrahim Electric, der er intet derinde der bliver hængende nå IE fyrer den af. For det et er lige netop det de gør, totalt! Guitar, trommer og Hammond B3. Jeg ved hvornår helvede fryser til - det gør det den dag Ibrahim Electric skruer ned ;o)

På Copenhagen:

Skal man nå at høre en af de store gamle, så har man chancen med Yusef Lateef sammen med New Jungle. New Jungle er ok, men Lateef - stort!

Ellers er der John Scofield, i mine øjne en af de mest interessante jazzguitarister.

Og der er hans gamle wingman, basisten Steve Swallow med den markante lyd, han spiller med Bohuslän big band, gad vide hvad det er for noget?

Hvis du vil høre noget rigtig indædt klubjazz, så fis på Fontænen og hør Jesper Thilo quartet. Thilo er en af vores mest begavede musikere gennem tiderne og så kan han spille bop, jeg mener virkelig spille bop, som en stor svedig neger på stoffer! Og bliv så hængende, når du nu endelig har fået en plads, og tag jamsession med - hele natten.

God nat!

søndag den 26. april 2009

Skulderklap til bibliotekerne på nettet

Endelig en reel anderkendelse. Se hvad der figurerer som nummer 1 og nummer 4 på PC Worlds webside top 30. De er ikke engang listet i alfanumerisk orden...

og nummer 26...

http://www.pcworld.dk/art/10782?page=2

Tillykke hele vejen rundt!



Ingen musiksnak, ovenstående må stå alene!

onsdag den 22. april 2009

Noget rigtig bib 2

Der er liv i det derude. der er ikke så meget at sige, andet end: Prøv det selv!


Desværre ser BNG's widget stadig helt u-prof ud:



Meningen er sansynligvis, at denne widget kun skal fungere som et link til BNG. Men hvis det er tilfældet, så er det bund ærgerligt at man ikke har udnyttet muligheden for at beskrive BNG, i stedet præsenterer man brugeren for en fejlmeddelelse, hvilket virker ufærdigt, sjusket og det sælger bestemt ikke varen!


Specialet:
Det kører planmæssigt, faktisk nærmest lidt til den kedelige side. Vi har metode og teori på plads og er startet på analysen af empirien. Det vil sige at vi begynder at se mønstre, opdage sammenhænge og i det hele taget få resultater. Disse kan jeg naturligvis ikke så godt afsløre, men jeg kan garantere for at det er spændende. Der er masser at tage fat i og på den måde er materialet ret taknemmeligt, så lige nu er skriveprocessen meget inspirerende og uden stress.

musik?
Det skal der til! En af mine yndlings bop-plader er en fantastisk ting med Hank Mobley: Roll Call. Den er indspillet i 1960, omkring den tid hvor han genindtræder i The Jazz Messengers. Man kan ærgre sig over at han som som saxofonist desværre er ret underkendt, han har altid stået noget i skyggen af Coltrane, Rollins og Getz. Det mener jeg er helt uforskyldt, da han spiller både lyrisk, levende og med en smuk tone. Hør f.eks. hans åbning på Take Your Pick, det tredje nummer på pladen.

Albummet strutter af overskud og man fornemmer at der er et fælles musikalsk udspring, hvorfra alting sprudler og kommunikerer. Allerede fra første nummer fornemmer man en veloplagthed og et sammenspil der bare flyder tindrende og gnistrende, båret på et sejt, luftigt og sprødt swing. Men dette hænger naturligvis sammen med besætningens uomtvistelige kvalitet: Freddie Hubbard (tr), Wynton Kelly (key), Paul Chambers (b) og Art Blakey (dr). Slå dem op, de har alle sat deres fingeraftryk på boppens fede messing!

Åh-ja, fjerde nummer er et af The Messengers paradenumre, A Baptist Beat - hør det!

Hvis nu der er nogen der bliver lidt inspireret til noget mere hard bop, så prøv f.eks. at få fingrene i The Jazzmessengers at Cafe Bohemia. Der bliver strukket ud, kørt igennem og gået til stålet, mere om det en anden gang.

mandag den 30. marts 2009

Halvvejs....

Ja, så er vi rent faktisk halvvejs. Anders og jeg er enige om, at vi ligger godt i svinget her på vej mod næstsidste tur ned af langsiden. Og det virker til at der er rigeligt brændstof til at komme godt i mål. Metode og teoriafsnit er stadig i proces, men de bliver stedse skarpere.

Vi har haft et såkaldt midtvejsseminar på ITKO. Meningen er vist, at de specialestuderende skal holdes i ørerne. Men for vores (og alle andres) vedkommende var det mest spild af tid. Der skulle produceres fem sider om specialet til aflevering, og nu skal der så efterfølgende afleveres noget konklusion på mødet. Den tid kunne vi alle sagtens bare have brugt på at skrive videre. Selve mødet gik desværre op i hat og briller om videnskabsteoretisk flueknepperi, synd.

Jeg havde et problem med at opstille en valid komparativ ramme for strategiarbejde. Overordnet er det ikke noget problem at vise, at strategiarbejde består af fire processer: Analyse, formulering, implementering og justering/vedligehold. Alle teoretikere er også nogenlunde enige om, hvordan et analyseapparat sammenstilles, men videre i processen, så stritter det i alle retninger. For det første findes der flere "skoler" eller retninger, der baseres på en epistomologisk hhv. kulturel forståelse blabla.. Og dernæst viser det sig, at mange teoretikere har en bias, idét de som aktive managementkonsulenter har en metodik, der groft sagt også kan ses som et markedsførings tiltag, et behov for at skille sig ud fra de andre konsulentfirmaer. Men jeg tror vi er ved at få hold på det, efter et møde med vores vejleder i fredags.

Musikken

Der spilles masser af musik i vores hjem. Har lige fået en lovende plade hjem fra Jazzklubben: Magnus Hjort Trio; Old New Borrowed Blue. Der er lagt i godteposen her, klassisk trioarbejde, helt unge folk, Jeg er sikker på at dem kommer vi til at høre mere til på den danske jazzscene!

Spændene ting omkring gearet. Rørforstærkeren har været til gennemmåling hos en virkelig kompetent mand. Den var overkompenseret i indgangstrinnet, et kompensationskredsløb blev helt elimineret, bum! Jeg skal da lige love for, at nu er der hul igennem wes! Men der er stadig muligheder for tweak, så det hele går da ikke kun op i speciale (o;