Vi har haft et såkaldt midtvejsseminar på ITKO. Meningen er vist, at de specialestuderende skal holdes i ørerne. Men for vores (og alle andres) vedkommende var det mest spild af tid. Der skulle produceres fem sider om specialet til aflevering, og nu skal der så efterfølgende afleveres noget konklusion på mødet. Den tid kunne vi alle sagtens bare have brugt på at skrive videre. Selve mødet gik desværre op i hat og briller om videnskabsteoretisk flueknepperi, synd.
Jeg havde et problem med at opstille en valid komparativ ramme for strategiarbejde. Overordnet er det ikke noget problem at vise, at strategiarbejde består af fire processer: Analyse, formulering, implementering og justering/vedligehold. Alle teoretikere er også nogenlunde enige om, hvordan et analyseapparat sammenstilles, men videre i processen, så stritter det i alle retninger. For det første findes der flere "skoler" eller retninger, der baseres på en epistomologisk hhv. kulturel forståelse blabla.. Og dernæst viser det sig, at mange teoretikere har en bias, idét de som aktive managementkonsulenter har en metodik, der groft sagt også kan ses som et markedsførings tiltag, et behov for at skille sig ud fra de andre konsulentfirmaer. Men jeg tror vi er ved at få hold på det, efter et møde med vores vejleder i fredags.
Musikken
Der spilles masser af musik i vores hjem. Har lige fået en lovende plade hjem fra Jazzklubben: Magnus Hjort Trio; Old New Borrowed Blue. Der er lagt i godteposen her, klassisk trioarbejde, helt unge folk, Jeg er sikker på at dem kommer vi til at høre mere til på den danske jazzscene!
Spændene ting omkring gearet. Rørforstærkeren har været til gennemmåling hos en virkelig kompetent mand. Den var overkompenseret i indgangstrinnet, et kompensationskredsløb blev helt elimineret, bum! Jeg skal da lige love for, at nu er der hul igennem wes! Men der er stadig muligheder for tweak, så det hele går da ikke kun op i speciale (o;

Ingen kommentarer:
Send en kommentar