Ja, det er it og det er det! Specialet er afleveret for en uge siden og sårene er slikket efter den behørige og næsten uafrystelige sidste tur i byen med studiekammaraterne.
Naturligvis blev det heftigt til sidst, men slet ikke så ustyrligt presset, ingen "skrive hele den sidste nat" oplevelse her. Men fredag gav jeg mig alligevel til at revidere ca. 11 sider, de var ikke skarpe nok i mine øjne. Det kunne jeg have gjort for lang tid siden, men sådan er der så meget!
Vi er tilfredse med resultatet. Vi opstiller et problem, viser hvad vi vil gøre ved det, og det gør vi så. Længere er den dybest set ikke, kabalen gik op og nu er der bare det mundtlige forsvar. Ingen af os er vist i stand til at hidse os sådan rigtigt op til det, for mit eget vedkommende kan det sikkert gå hen og få konsekvenser...
Nu søges der så jobs og næsen er vendt mod fremtiden, hvad så? Det er umuligt at gætte på hvor man står om et år, men én ting er helt sikker, det ville være meget, meget rart med lidt sommerferie!
Men det betyder også at bloggen her - er slut! Det er "seventy three and out from here, big beard says' have fun!" Men dog skal der lige en vending ind her i opløbet om musikken:
Plademesse
Lørdag var jeg lige inde på plademessen her i århus og snuse. Købte ingenting, det jeg havde lyst til at købe lå mildest talt uden for budget. Men stemningen, typerne og hele det specielle leben var nu meget sjov at opleve igen. Jeg troede at de der hard core musiknørdtyper uddøde i 90'erne, det gjorde de ikke. Der er ikke helt så mange, deres hestehale er blevet lidt tyndere og noget grå idet, deres facon har ændret sig en del (de buler mere ud på midten) men de går i de samme skjorter og T-shirts som sidst...
Festivaller
En stor anbefaling må være at opleve Kresten Osgood og hvad er klokken. Det er det rene jazzcirkus, det er et uforudsigeligt og altid andeledes menageri. Beebop er for vindere!
Trænger du til at få bedre plads mellem ørerne, så nap lige en koncert med Ibrahim Electric, der er intet derinde der bliver hængende nå IE fyrer den af. For det et er lige netop det de gør, totalt! Guitar, trommer og Hammond B3. Jeg ved hvornår helvede fryser til - det gør det den dag Ibrahim Electric skruer ned ;o)
På Copenhagen:
Skal man nå at høre en af de store gamle, så har man chancen med Yusef Lateef sammen med New Jungle. New Jungle er ok, men Lateef - stort!
Ellers er der John Scofield, i mine øjne en af de mest interessante jazzguitarister.
Og der er hans gamle wingman, basisten Steve Swallow med den markante lyd, han spiller med Bohuslän big band, gad vide hvad det er for noget?
Hvis du vil høre noget rigtig indædt klubjazz, så fis på Fontænen og hør Jesper Thilo quartet. Thilo er en af vores mest begavede musikere gennem tiderne og så kan han spille bop, jeg mener virkelig spille bop, som en stor svedig neger på stoffer! Og bliv så hængende, når du nu endelig har fået en plads, og tag jamsession med - hele natten.
God nat!
How a Solid Design System Transform SaaS Product
10 måneder siden

Ingen kommentarer:
Send en kommentar