Musiksnik-snak

For lang tid siden der har været noget om musikken her på bloggen, det må der gøres noget ved! Var på antik/loppemarked for noget tid siden, en af kræmmerbanditterne havde en kasse med lp'er, en skøn oplevelse. Det hele var fra samme ejer, alle plader fra midthalvfjerdserne og tilbage, alt i absolut mint tilstand! Og udvalget... Herb Albert and Tijuana Brass Band, Engelbert Humperdinkc med sovekammerøjne og det hele, James Last, enkelte Tito Puente med latin band (den mand var faktisk go'!) og så videre. Det fulde klassiske 70'er party udtræk og en hel flyttekasse! Det bedste af det hele var, at nogen på et tidspunkt må have forsøgt at "indgyde ejeren lidt kultur", der var en meget fin indspildning af de fire årstider på Deutches Grammofphon... den var end ikke åbnet!

Man falder sådan lidt i staver over sådan en kasse fuld af fortidens, hrrm... tjae... mindre "relevante" udgivelser. Hvilket menneske mon har ejet alt det skrammel og hæget så nidkært om det? Jeg må tilstå, at jeg var imponeret og lidt rystet. Iblandt al slagervanvidet var der dog også en enkelt John Mogensen: Der er noget galt i Danmark. Den er udgivet posthumt, så vidt jeg kan se i '94, dog på vinyl. Så den er kommet ret sent til samlingen. Jeg købte den for en 20'er. Som den eneste.

Hvorfor gjorde jeg dog det? Med nogle ting er det fint at have opsamlere, dette er et af de tilfælde for mit vedkommende. Men hvad er det så for noget musik? Hjem på vinylhøvlen og varme hyggepejsen (læs: rørforstærker) op. Ud toner der et bundløst ærligt, minimalistisk og underproduceret udtryk, sådan ville John sikkert også lyde med sit orkester på et værtshusjob. Trommer, guitar, bas og så manden selv på klaver og vokal. Ingen effekter, måske ikke first takes, men garanterett all in one take. Senere på pladen kommer der numre med ægte partyhorn og violiner, hehe. Tekstuniverset kredser om den lille mand! Fra dyb nedtur og social udstødelse til to mennesker på en strand (der snart får boller i ovnen)... værtshusene og den dybe mistro overfor magtelite, politikere og slipsekulturen. Jeg tror at min personlige favorit lige nu, må være nummeret Hvad tænker de på når de tænker (dem på Christiansborg altså). Den mand har ikke kunnet være til for social indignation og solidaritet med dem der sad i skidtet. Det har helt sikkert været på grænsen til det kontroversielle ind i mellem dengang, men at genhøre hans musik i dag, det er faktisk en vidunerlig oplevelse.

Der én ting der gør det her til noget særligt: Det er meget lang tid siden jeg har hørt noget så ærligt og ukrukket, det laves vist ikke mere!

Der er én ting, som jeg er glad for at John Mogensen er blevet forskånet for at opleve: Danmark anno 2009!

Alt i alt et godt køb. John Mogensen er en kunstner vi ikke bør glemme. Så dansk som Dybbøl mølle selv og et fantastisk billede på hvordan der var i danevang dengang det derude stadig hed EF ...