tirsdag den 20. januar 2009

Retning, problemformulering forude

Så er der retning på vores problemfelt. Jeg vil her først fremføre baggrunden for specialet og siden vise hvilken retning vi vil tage.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har nedsat den tidligere omtalte koordinationsgruppe. Den har som mål, at udvikle en strategi for det fremtidige arbejde med netbibliotekerne. Vi opfatter at dette sker som reaktion på en den sociale og teknologiske udvikling. Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at bibliotekerne historisk har været blandt pioneerne i den offentlige sektor, når det gælder implementering af IT og udnyttelse af internettet. I dag står biblioteket dog i et brydningsfelt mellem en stolt tradition og en web 2.0-drevet polycentrisk postmodernisme. Dette medfører at der er stor fokus på at skabe et bibliotek 2.0, men forandringsprocessen er langsom, da bibliotekarerne er under pres på flere planer: Deres IT-kompetencer, sektorens organisering og ikke mindst økonomisk. Netbibliotekerne er netop opstået som en græsrodsdynamik, på tværs af bibliotekerne som reelle Communities of Practice (se note #1), hvorfor standarder og løsninger er så talrige som initiativer. Det er øjensynlig styrelsens opfattelse, at en strømligning af bibliotekernes webinitiativer, kan skabe et bedre udgangspunkt for vejen til føromtalte bibliotek 2.0. For at opnå dette, har koordinationsgruppen barslet med en vision, som vi ser som et forsøg på at udarbejde en reel strategi, og har nedsat en IT-undergruppe, der skal løfte det fortsatte strategiarbejdes IT-specifikke opgaver.

Vi har skitseret en model, der blev vejen mod sammenhæng og metodik:

I vores arbejde vil vi tage udgangspunkt i IT-udvalgets funktions muligheder og sammensætning, da dette på indeværende tidspunkt er uafklaret. Gruppen er i udgangspunktet baseret på strategiarbejdets vision, hvorfor vi vil tage udgangspunkt i en undersøgelse af visionens kvaliteter, som kan pege på, om undergruppen er relevant. Denne undersøgelse skal baseres på aktuelle teorier om organisations og ledelsesforhold, herunder forandringsledelse. Empirien skal overordnet påvise om strategien "holder", dvs. om den er hensigtsmæssig, afpasset virkeligheden, er forståelig og realiserbar. Viser det sig at den ikke holder, vil det være muligt at påpege de aktuelle sammenhænge og anvise mulige løsninger. Hvis den holder, så kan vi gå direkte til IT-undergruppens oprettelse og funktion.

Empirien tænkes at baseres på en analyse af de ansøgninger om puljepenge, som ligger efter visionens præsentation d. 25.08.08. Viser det sig, at ansøgningerne ikke ligger tilstrækkeligt op ad visionens anvisninger, vil dette pege på, at der er et gap mellem vision/strategi og målgruppen. Sammenhængene i dette gap skal så søges afdækket gennem kvalitative intervews med de implicerede.

Mindmap med første hypotese, relevante problemstillinger og meget andet.


Tillykke Amerika
Tillykke Obama. Første ikke hvide præsident i staternes historie! Må den næste blive en farvet kvinde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar